Om forandring

Når man går til en coach, eller for den sags skyld en anden behandler, vil det ofte være for at skabe en forandring.

Der er mange tænkninger om hvordan der skabes forandring. Nogle mener at ting kan "fixes". At man efter endt behandling har fjernet eller tilføjet noget. Andre retninger går på at det kun er klienten selv, der kan skabe forandringen og at coachen er sparingspartneren i denne forandringsproces.

Jeg skal ikke gøre mig til ekspert på hvilken type tænkning der er rigtig. Jeg tror det afhænger meget af både problemstilling, coach og klient.

Personligt er jeg meget forsigtig med at give garantier for et bestemt resultat. For i sidste ende ved jeg jo ikke hvad det "rigtige" resultat er. Det er et dilemma hvis der kommer en klient der vil "fixes". Dvs. han/hun har et ønske om at coachen f.eks. fjerner en bestemt overbevisning eller sikrer klienten at et givent mål bliver nået.

Vi har alle vores personlige bagage med os. Den kan være en større eller mindre barriere for de ønsker vi måtte have. Både det vi ønsker forsvinder og det vi ønsker skal komme.

I ID-tankegangen betyder "I" integrativ eller samlende. Man kan sige at det vi indeholder skal være der. Der er ikke noget der skal fjernes. Til gengæld skal vi lære at forstå og tolke det der er i os.

Vi har alle personlige egenskaber, som vi opfatter som værende positive eller negative. Vi kan også kalde dem for "sider af os selv". I ID-tankegangen hedder det "former". Former kan sammenlignes med nogle roller vi spiller i forskellige sammenhænge. Vi har alle en masse former. Det kunne f.eks. være vores indre: perfektionist, kritiker, sårbarhed, fighter, racist, omsorg m.m.

For de fleste mennesker dukker disse former op uden at vi tænker over det. Måske begynder du at kritisere en anden person ubevidst. Når man gør noget ubevidst siger man i ID-tankegangen at man er i det reaktive selv. I det reaktive selv har vi ikke kontrol over hvilke former der dukker op. Faktisk vil man ofte identificere sig med formen. Har du f.eks hørt at en person siger "Jeg er en temperamentsfuld person" eller "Jeg er en følsom person" eller "Jeg er en usikker person". Når man siger sådan har man identificeret sig med formen. Jeg tvivler f.eks. på at der findes ret mange personer, der konsekvent er usikre uanset hvilken situation og sammenhæng de er i.

Når man arbejder med sine former bliver man bevidst om at de er sider af en selv. Når man er bevidst om hvilke sider der kommer frem i en selv er man i det kreative selv. I det kreative selv kan man se de forskellige former komme og gå. I bedste fald kan man også styre formerne. Men selv de mest form-bevidst mennekser vil en stor del af tiden være i det reaktive selv. Derfor er det dog stadig interessant at udforske sine former. Et væsentligt skridt er at blive i stand til at sige f.eks. "dette var min indre kritiker der kom frem" eller "dette var min indre perfektionist der kom frem."

Det interessante ved former er at de alle har et positivt formål så længe de ikke fylder mere end de skal. Det er f.eks. godt at trække på den perfektionistiske form hvis man skal skrive en stor opgave. Men hvis den perfektionistiske form fylder meget altid, bliver det pludseligt et problem.

En form vil altid have en sekundær side. Den sekundære side er den form som står for det modsatte af den primære.

Den sekundære form til formen "den indre perfektionist" kunne f.eks. være "det indre sjuskehoved". Der vil være en balance mellem disse former. Sådan lige som en vippe. F.eks. en vippe hvor der i den ene side er "sjuskehovedet" og på den anden side "perfektionisten".

Nogle af formerne bryder vi os ikke om. De fleste er ikke glade for at blive kaldt racist, eller aggressiv. Ikke desto mindre indeholder vi ofte den slags mindre flaterende former (Kaldes også skyggesider) Vores "positive" former har således ofte en "mindre positiv" skyggeside (Eller sekundær form). F.eks. kunne skyggesiden til "den rummelige form" være den "den indre aggressive form". Måske er du vidne til en billist der laver en farlig overhaling på motorvejen. Hele turen har du været rummelig men i det øjeblik bliver du voldsom aggressiv på billisten.

Det interessante er at vores indre formlandskab kan variere afhængig af hvilken sammenhæng man er i.

Har du f.eks. aldrig oplevet at dit standpunkt omkring f.eks. et politisk emne kan variere lidt afhængig af om du er i en forsamling med meget højreorienterede eller venstreorienterede mennesker.

Måske afhænger din tolerante form af hvordan du har de i andre sammenhænge. Kort sagt former er en meget dynamisk størrelse.

For at skabe forandring er det en god idé at blive bevidst om sine former. Er man ikke bevidst om sine former vil sikkert have et meget stereotypt billede af sig selv. Måske siger du at din skæbne har gjort at du er havnet i en bestemt situation. Måske er sandheden at du har nogle former som ikke har ændret sig og som du ikke har været bevidst om.

Et biprodukt af formerne er nogle overbevisninger. Den indre kritiker generer f.eks. overbevisningen "jeg er dårlig til mit arbejde". Hvis en overbevisning får lov til at leve uændret i tilstrækkelig lang tid begynder vi at tro på den. Jo længere tid vi har troet på en overbevisning, jo sværer kan den være at ændre.

Det kan være let nok at nå til en erkendelse om at den ikke er sand. Men når en verdensbillede er baseret på overbevisningen er det let at falde i. Måske fordi du ikke for alvor tror på at erkendelsen om at overbevisningen "ikke er sand" passer.

Ens former og overbevisninger medfører at hjernen har en bestemt reaktion på en bestemt handling. Det er smart nok når du skal lave en hurtig reaktion i trafikken. Men det er mindre smart hvis du f.eks. automatisk begynder at kritisere når du bliver mødt af en bestemt hændelse. Træningen går derfor på at finde alternative veje til en ny måde at reagere på. Hvis du f.eks. automatisk begynder at kritisere kunne du således prøve i stedet at rose. Når du har forsøgt at gøre det nogle gange opdager du måske at en mulig reaktion kan være ros eller kritik afhængig af sammenhængen. Du er nu et skrid nærmere det kreative selv hvor din reaktion er noget du vælger og ikke noget der automatisk kommer.

Denne tekst er skrevet med inspiration fra ID-tankegangen skabt af Ole Vadum Dahl